Selv med negative priser ender du med at skulle betale for el. Det hænger blandt andet sammen med elnettets struktur. True Energy giver det bedste udgangspunkt for at minimere eludgifter og udledning af CO2 – både når prisen er over og under nul.
I True Energys app kan brugere se, hvornår det er billigst og mest miljøvenligt at manuelt eller automatisk starte opgaver som opvaskemaskinen og opladning af elbilen. Vores brugere har kunnet se, at elprisen, som screenshottet fra appen fra den 16. maj ovenover viser, nogle gange ligger under nul.
Det er dog ikke ensbetydende med, at man som forbruger kan forvente udbetaling ved kasse ét for at bruge el. Selvom det måske kan være forvirrende, så er der flere grunde til, at situationen er, som den er.
Hvorfor har elpriserne været lave?
Gennem de seneste måneder har der generelt været lave elpriser. Brugere af True Energys app har kunnet følge udviklingen dag for dag og endda time for time.
De lave priser skyldes flere ting. For det første Covid-19, der har begrænset strømforbruget i blandt andet kontorer og offentlige bygninger. Desuden har der til tider været en stor produktion af vedvarende energi fra blandt andet danske vindmøller samt en overproduktion i nabolandene, hvor specielt Tyskland og Norge har produceret mere, end der er blevet brugt.
De allerlaveste priser har ikke overraskende som regel været om natten, hvor forbruget er mindst. Her kan True Energys brugere gøre brug af vores automatiserings-features til at få den lavest mulige pris for strøm.
Derfor koster gratis el penge
Som forbruger betyder overproduktionen rigtig nok, at der til tider har været el, som du ’kan få penge for at bruge’. Der er dog ikke tale om, at elselskabet sender dig kontanter direkte gennem mobilepay eller noget lignende. I bedste fald vil der være tale om, at du får rabat på din næste elregning.
Selvom strømprisen som udgangspunkt er under nul, så skal du nemlig i mange tilfælde stadig betale for den. Det hænger sammen med, at det er langt fra hele elprisen, som kommer fra – eller går til – dit elselskab. Der skal betales til blandt andet transporten af el fra producent til dig som forbruger, energiafgifter og moms.
Det du ‘tjener’ ved at bruge strømmen vil blive modregnet de gældende skatter og afgifter, og den bedste måde at betragte situationen på er som en rabat på elregningen fremfor gratis elforbrug.
Det kan dog stadig betale sig at lægge brug af energisultne apparater på tidspunkter, hvor elprisen er så lav som mulig, hvis man vil spare.
Et elnet i forandring
Det danske elnet er i konstant forandring, og der sker hele tiden nye ting. En løbende trend er mere energiproduktion fra vedvarende energikilder.
Det er med til at gøre prisen på strøm mere svingende, inklusiv til under nul, da vejr og vind er uforudsigelige størrelser. Stigende brug af vedvarende energi kan også betyde, at der er behov for hyppigere brug af olie- og gasdrevne backupgeneratorer, da produktionen kan stige og falde meget pludseligt.
I begge tilfælde er True Energy med til at skabe stabilitet og nye muligheder for vores kunder. Vi gør det muligt at udnytte de laveste elpriser – inklusiv om natten – via automatisk drift af hårde hvidevarer, opladning af elbiler og andre opgaver. Desuden er vores patenterede Big Battery-løsning med til at sænke behovet for at start de dyre, mere forurenende backupgeneratorer.
Det hele foregår via vores app, som lige er kommet i en ny udgave, som du kan downloade.