Hvad er klimavenlig strøm?

Som kunde i True Energy støtter du den grønne omstilling og klimavenlig strøm i Danmark på to måder: Ved at købe Oprindelsescertifikater til VE-anlæg og ved at bruge strøm, når den er klimavenligt produceret.

 

Strøm er enkelt – men kan hurtig blive kompliceret

Strøm er på én gang helt enkelt og yderst kompliceret.

Der er fx kun ét el-net i Danmark, så det er den samme strøm, der kommer ud af alle stikkontakter. Uanset om man køber traditionel eller grøn strøm. Og den kan ikke være “af ekstra høj kvalitet”, “discount” eller på anden måde anderledes.

Hvordan kan vi så sige, at vi sælger vindmøllestrøm?

Det er her, forklaringerne begynder at blive mere komplekse, for vi sælger faktisk grøn strøm på to måder:

Grøn strøm med Oprindelsescertifikater

Vi køber de såkaldte “Oprindelsescertifikater for Strøm fra Vedvarende Energi-anlæg, der er højst 2 år gamle”. Dvs at vi betaler til nogle energianlæg, der derved opnår rentabel drift og mulighed for investering i fortsat udvikling af vedvarende energi. Vi har valgt at købe de mest værdifulde certifikater til de nyeste vindmøller, fordi vi tror på maksimal incitament til at fortsat udvikling af teknologien.

(Det er i øvrigt disse Oprindelsescertifikater, som alle el-leverandører i Danmark kan købe, og som giver ret til at bruge navnet “grøn/klimavenlig/vind-strøm”).

Grøn strøm når den produceres af vedvarende kilder

Strømmen i stikkontakterne er produceret på forskellig vis. Når vinden blæser i Danmark, så er den produceret af vindmøller, på andre tidspunkter er den produceret af kul, naturgas, sol osv. Hvis man kan flytte sit forbrug, så man rent faktisk bruger strøm på det tidspunkt, hvor den er klimavenligt produceret, så betyder det, at der skal bruges mindre kul eller gas på et andet tidspunkt.

Win-win 

Når vinden blæser og solen skinner, er det billigt at producere strøm. Da prisen på strøm er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, så vil el-prisen derfor i langt de fleste tilfælde være lavere, når den er klimavenligt produceret.

Det er en ren win-win situation, når du får både grøn strøm og lav el-pris. De færreste går dog og holder øje med el-produktionen. Derfor har vi udviklet vores app, hvor du kan se el-prisen for det kommende døgn og dermed også forskyde dit el-forbrug til de tidspunkt, hvor det både er grønt og billigt.

Grøn mærkningsordning

True Energys ”Vindmøllestrøm” opfylder ét udfyldt blad (kategori 2) i mærkningsordningen for grøn strøm. Det er fordi den er baseret 100 pct. på vedvarende energikilder, da vi køber certifikater svarende til hele dit elforbrug.

Elprodukter med to udfyldte blade (kategori 1) er baseret 100 pct. på vedvarende energikilder. Her købes der certifikater svarende til hele dit elforbrug. Derudover er der lavet klimatiltag, som gør, at udledningen af CO2 og andre drivhusgasser reduceres svarende til den energi, du forbruger.

Kilder til produktion af strøm

Her er eksempler på, hvordan fordelingen af energikilder kan være på forskellige tidspunkter:

Kilde: Electricity Map v. Tomorrow.

 

Her kan du læse mere om oprindelsescertifikater, og hvor strømmen kommer fra: https://energinet.dk/El/Miljoedeklarationer/Hvor-kommer-stroemmen-fra