Meet the True Energy team: Rasmus

Hvis True Energys brugere har spørgsmål om appen, deres elbil, opsætning af ladeplaner eller noget helt fjerde kender de måske allerede Rasmus. Han er nemlig en central del af True Energys support-team. I den rolle har han gennem de seneste 18 måneder hjulpet brugere med at finde svar og løsninger, der gav dem fuld adgang til alle True Energys fordele.

Ud over support har han været en central del af True Energys team til arrangementer som Elbil i Biffen og den seneste udgave af eCarExpo i København. Samtidig er han blandt kandidaterne til True Energys førertrøje for flest loggede kilometer i vores grønne Tesla.

Andet år af HTX

Når Rasmus ikke er hos True Energy går tiden blandt andet med studierne. Han er i gang med andet år på HTX. Uden for arbejdstiden fylder elbiler også en hel del.

Siden blikket for første gange faldt på en Tesla Model S i 2012 har Elon Musks elbiler haft et helt specielt sted I hjertet hos Rasmus. I dag driver han en Facebook-gruppe for Tesla Model 3-ejere, og er ikke i tvivl om, at den model vinder guld i kategorien verdens bedste elbil. Hyundai og Kia er Rasmus’ bud på sølv og bronzemedaljer.

Ud over elbiler er Rasmus også meget interesseret i smart home-teknologi. Hjemme har han automatiseret de fleste elektriske dimser. For eksempel kan han rulle gardinerne op og ned med stemmestyring. Lyset kan tændes og slukkes på samme måde, og han kan spille musik på sit anlæg uden at skulle løfte en finger.

En anden interesse er 3D print. Han har en 3D-printer derhjemme, og laver forskellige print – både til egen hobbybrug og til venner og familie. Som han siger, er der rigtig mange ting, som man kan lave med sådan en printer. Det er næsten kun fantasien, som sætter grænsen.

Efter HTX planlægger Rasmus at læse datalogi. Her er det blandt andet en fremtid inden for intelligent brug af el og elbiler lokker.