Vinterklar i elbil – sådan bliver du klar til minusgraderne

Elbiler er på mange måder ligesom mennesker, når det kommer til yndlingstemperaturer. Men med disse tips og trick bliver du vinterklar i elbil.

Efteråret og vinteren melder sig. Havestolene og uret skal stilles tilbage, og det tunge overtøj findes frem.

Elbilen skal også gøres klar til de kolde måneder. Den bliver nemlig påvirket af det koldere vejr på måder, der måske kan overraske elbilsejere.

Her præsenterer vi en oversigt over nogle af de ting, du skal være opmærksom på, for at blive klar til vinter i elbil.

Kend temperaturens indvirkning på batteriet

Elbilers batterier minder meget om mennesker, når det kommer til temperaturen. Ingen af os præsterer optimalt, hvis det er for koldt eller varmt.

Elbilers batterier har det generelt bedst, når temperaturen er omkring 15 til 25 grader Celsius. Det er primært fordi, batteriet effekt genereres af en kemisk reaktion, som fungerer bedst inden for dette temperaturspænd.

Under minusgrader kan din maksimale køreafstand falde med mere end 20%. Det skal nævnes, at temperaturerne ikke forringer din elbils batteri på sigt og at benzindrevne biler også mister rækkevidde, når det er koldt.

I vinterhalvåret bør du derfor regne med kortere rækkevidde per opladning, og potentielt indregne det i dine planer – specielt på længere ture.

Brug din app til at varme bil og batteri op

Én af de bedste måder at komme afsted på en vinterdag er med en forvarmet bil. I stedet for at sidde og klapre tænder de første kilometer og kan du forvarme elbilens kabine og batteri via True Energys app.

Via appen og vores True Smart Charge-funktion kan du også sikre dig, at du kommer afsted med et fuldt opladet batteri og samtidig lader, når det er billigst og mest klimavenligt.

Det er en win-win situation: Du starter dagen lunt og varmt, og dit batteri er forvarmet til en mere effektiv temperatur.

Varm dig selv – ikke hele bilen

Generelt anbefaler vi at forvarme bilen i omkring 30 minutter, før du kører afsted, og mens bilen stadig er tilsluttet.

Når du er på vej, kan du spare energi ved at minimere brug af kabinevarme og i stedet bruge varmefunktionerne i sæder og rat. 

Disse funktioner bruger som regel mindre energi, og varmer de steder, som ellers ofte først bliver ramt af kulden. Præcist hvad du ellers risikerer at blive kold i, lader vi være usagt….

Vær bevidst om længere ladetider

Elbiler har et system, der kaldes Battery Management System (BMS). BMS fungerer som dit batteris ”hjerne” og styrer din opladningshastighed.

Hvis det er koldt udenfor, kan dit BMS gå ind og begrænse opladningshastigheden for at holde batteriet sikkert.

Samtidig kan din ladestander eventuelt også have en lignende begrænser.

Resultatet er, at der under kuldegrader kan forekomme længere ladetider.

Parker indendørs (hvis du kan)

Hvis der adgang til en garage derhjemme eller ved arbejdspladsen, er der god ide i at bruge den så flittigt som muligt.

Det samme gælder for andre situationer, hvor du holder parkeret i længere tid af gangen, såsom ved indkøbscentre, under sportsbegivenheder eller når du er ude og rejse.

Inden for vil der nemlig være varmere, og det er godt for dit batteri, som kan holde opladninger længere.

Ved de længere pauser, såsom ferier, kan du med fordel også gøre brug af True Energys ferietilstands-funktion.

Tjek dine dæk

Jo koldere det bliver, jo lavere bliver trykket i dine dæk. Som vi har skrevet om i en tidligere artikel, så kan det have indvirkning på rækkevidden og sikkerheden.

Selvom der ikke er lovkrav om vinterdæk i Danmark, kan det med være en overvejelse værd. Vinterdæk kan nemlig blandt andet reducere bremselængden og gør din bil lettere at kontrollere under udfordrende vejrforhold.

Sørg også for at kontrollere dæktrykket regelmæssigt. Det anbefalede og maksimale tryk for dine dæk kan findes på dækkets yderside samt i bilens manual.

Anvend Eco Mode

Mange elbiler har en såkaldt Eco Mode (det præcise navn kan variere fra bilproducent til bilproducent). 

Eco Mode handler essentielt om at øge rækkevidden ved at reducere bilens strømforbrug. Det sker for eksempel ved at begrænse energiforsyningen til drivmotoren og kabinevarmerne.

Samtidig vil der for mange elbiler være tale om, at bilen accelererer lidt langsommere, da kraften til motoren reduceres. Det kan øge sikkerheden ved at begrænse risikoen for hjulspind på is- eller snedækkede veje. 

Spar energi på vejen

Om vinteren kan du reducere energitabet ved at køre mere konservativt. Det hjælper med at øge rækkevidden og effektiviteten hele året rundt, men endnu mere i de kolde måneder.

Derfor anbefaler vi blandt andet at du kører med moderat hastighed og at du begrænsee hyppig og hurtig acceleration samt opbremsninger.