Hvis el er din primære opvarmningsform i din helårsbolig, dit sommerhus eller din feriebolig til eget brug, så kan du købe el med reduceret afgift. Reglerne for reduktion af afgifter er de samme for alle elleverandører, og hvis du allerede er registreret med elvarme, så behøver du ikke blive det igen. True Energy fortsætter med at viderebringe de reducerede elafgifter.

 

Kan jeg få reduceret min elafgift?

For at få reduktion i elafgiften skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Elvarme er den primære opvarmningsform i din helårsbolig, dit sommerhus eller din feriebolig til eget brug
  • Elvarme skal være registeret i BBR
  • Årsforbrug over 4000 kWh

 

Sådan ansøger du om reduceret elafgift pga. elvarme
  • Tjek, at du har: Jordvarmeanlæg, luft-til-luft varmepumpe, luft-til-vand varmepumpe eller ganske almindelig elvarme.
  • Tjek, at du ikke allerede har reduceret elafgift. I så fald vil det stå på din el-regning.
  • Tjek, at din bolig er registreret i kommunens BBR-register som helårsbolig, sommerhus eller feriebolig til eget brug og med el som primær form for opvarmning. Hvis du er i tvivl, så kan du tjekke, om din bolig er korrekt registreret i din BBR-meddelelse på bbr.dk eller kontakt din kommune.
  • Hent: Skema til registrering af reduceret elafgift – True Energy og udfyld det – hvis din bolig ikke allerede er anført med elvarme i BBR.
  • Send skemaet til din kommune. Din kommune skal bekræfte, at din bolig opfylder kravene for reduceret elafgift, og fra hvilken dato kravene er opfyldt.
  • Send skemaet retur til os, når kommunen har bekræftet det.

Når vi har registeret det i vores system, vil du få reduceret din elafgift fra den dato, kommunen oplyser på skemaet – dog højest 21 dage tilbage i tiden og ikke tidligere end du har været kunde i True Energy. Den reducerede elafgift vil fremgå af din elregning fra True Energy.

Ændrer du opvarmningsform, skal du huske at give os besked.

 

Hvor meget får jeg i reduktion af elafgift?

I 2019 bliver din el-afgift beregnet efter følgende satser, hvis du er berettiget til nedsættelse:

Elafgift (ekskl. moms)
01.01.2020 – 31.12.2020: 0,892 kr./kWh

Reduceret elafgift (ekskl. moms)
01.01.2020 – 31.12.2020:  0,210 kr./kWh

Besparelse (ekskl. moms)
01.01.2020 – 31.12.2020: 0,682 kr./kWh

Eksempel: I en el-opvarmet bolig, der gennemsnitligt bruger 15.000 kWh til opvarmning, giver det en årlig besparelse på over 8000 kr. inkl. moms.

 

Hvordan kan jeg se, om min elregning har reducerede afgifter?

Læs mere her vedr. reducerede elafgifter på din faktura.

Modtag vores nyhedsbrev

Få info og nyheder før alle andre