Community Manager til Green-Tech Startup

Brænder du for digitale værktøjer, teknologi og klimaet? Så er du måske den, vi er på udkig efter.

Vi er True Energy – en dansk bæredygtig energi- og teknologivirksomhed. Via vores løsninger fremmer vi, vores brugere og partnervirksomheder den grønne omstilling. Udgangspunktet er dansk, men vi er en international virksomhed både når det kommer til partnere, aktive markeder og medarbejdere.

Til at styrke vores arbejde med blandt andet kunder, brugere og partnere søger vi en community manager på fuld tid.

Hvem du er

Vi søger en community manager, som kan indgå i vores dynamiske, internationale arbejdsmiljø. Som del af vores marketingsteam får du store muligheder for at tage ansvar og udvikle dig professionelt og personligt. Som vores community manager er du:

  • På hjemmebane i det digitale
  • God til at tale teknologi på en spændende måde, som skaber indlevelse
  • Stærk, når det kommer til at gøre det komplekse simpelt
  • Kompetent med WordPress og sociale medier
  • Stærk til at opbygge online og offline fællesskaber og grupper
  • Vant til at bruge dataplatforme som Facebook Business Manager, Google Analytics, Adform eller lignende
  • En kommunikator, der trives med at bruge mange kommunikationskanaler og -metoder
  • God til at udvikle og styre content-projekter, inklusiv infografikker og videoproduktion
  • Flydende på både dansk og engelsk. Norsk er et kæmpe plus
  • En person, der kan interagere med, inspirere og styrke gruppers, enkeltpersoners og virksomheders kendskab til og interesse for True Energy
  • Det er et plus hvis du selv kører elbil – eller nogen i din nærmeste omkreds har elbil

Hvad du har med

Som community manager hos True Energy vil hverdagene sjældent ligne hinanden. Du vil indgå i projektteams samt arbejde individuelt med mange forskelligartede opgaver. Vi ser gerne at du som ansøger til stillingen har:

  • Relevant erhvervserfaring
  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • En stærk IT-profil med ekspertise inden for online værktøjer
  • Dokumenteret evne til at arbejde selvstændigt og som del af teams
  • En passion for klimaet, bæredygtighed og teknologi
  • Enestående skriftlige og verbale kommunikationsevner
  • Evnen til at være procesdrevet, detaljeorienteret, men også pragmatisk og servicefokuseret
  • Tidligere erfaring med at arbejde i et tempofyldt miljø med mange interessenter
  • Kendskab til – og evne til at kommunikere på andre nordiske sprog er en fordel 

Det vi tilbyder

True Energy har højt til loftet. Vi tænker stort. Som del af vores team får du mulighed for at være med til at sætte dagsordenen for bæredygtighed, klimaforbedringer. Sammen udvikler og udbreder vi løsninger, som vil være fundamentet for fremtidens elnet og -forbrug både herhjemme og globalt.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Et uformelt arbejdsmiljø sammen med et team af begejstrede og ambitiøse kolleger.
  • Frihed under ansvar som bærende værdi.
  • 100% digitalt arbejdsmiljø og har gode IT-løsninger.
  • Et job med mening, hvor vi sammen arbejder for at fremme den grønne omstilling af vores energiforbrug.
  • En position i en industri, som uundværligt vil vokse i takt med overgangen til mere vedvarende energi og større afhængighed af el som drivkraft.

Starttidspunkt: Snarest
Sted: Som udgangspunkt vores kontor på Agern Alle 5A, 2970 Hørsholm, men der er store muligheder for at arbejde fleksibelt – også når det kommer til sted.

Ansøgning

Send en præsentation af dig selv, og hvad du mener er relevant til CMO, Martin Brøndum Klode mbk@trueenergy.io / 40 33 38 58. Formatet er op til dig, og du må gerne overraske.