Green-Tech scaleup søger marketing Growth Hacker

Har du evnen til at bruge data og digitale værktøjer til at sætte raketfart på vækstinitiativer? Brænder du for teknologi og klimaet? Hvis du kan svare ja til begge, så er du måske den, vi er på udkig efter.

Vi er True Energy – en dansk bæredygtig energi- og teknologivirksomhed. Via vores løsninger fremmer vi, vores brugere og partnervirksomheder den grønne omstilling. Vi lægger med andre ord grunden til en industri, som står foran tyve til tredive års kontinuerlig vækst efterhånden som vi overgår til mere og mere vedvarende energi. 

Udgangspunktet er dansk, men vi er en international virksomhed både når det kommer til partnere, aktive markeder og medarbejdere. Til at styrke vores arbejde med blandt andet kunder, brugere og partnere søger vi en growth hacker. Sidder du i dag som freelancer og synes nedenstående lyder spædende så hører vi også gerne fra dig.

Hvem du er

Som growth hacker har du drive og lysten til kontinuerligt at lære nye ting og udvikle dine professionelle og personlige evner. Data og digitale løsninger er omdrejningspunktet for stort set alle initiativer, og du evner – og har lyst til – at tænke ud af boksen og prøve nye ideer af . Hvis det lyder attraktivt vil du passe perfekt ind i vores dynamiske, internationale arbejdsmiljø, hvor der er store muligheder for at tage ansvar, innovere og udvikle nye projekter. Som vores growth hacker er du:

  • Dygtig og kreativ til at skabe konverteringer via digitale værktøjer
  • Fleksibel og evner løbende at optimere strategiske tiltag i en vækstvirksomhed
  • Har erfaring med en eller flere af følgende: SoMe, Email, Affiliate, Partner Marketing, SEO/SEM, Influencer, Display og/eller events
  • Vant til en tilgang, hvor nye tiltag kontinuerligt udvikles og testes
  • Flydende på både dansk og engelsk

Hvad du har med

Som Growth Hacker hos True Energy vil dagene sjældent ligne hinanden. Samtidig er du som Growth Hacker både del af projektteams og har ansvaret for individuelle opgaver og projekter. En arbejdsdag kan sagtens dække alt fra analyse af A/B tests og målgruppesegmentering til kunde- og partnerrelationer samt drift af UX / UI-udvikling og implementering sammen med udviklere og designteams. 

Det er vigtigt at du kan selvantænde og drive opgaver/projekter fra start til slut. Samtidig ser vi gerne, at du som ansøger til stillingen har:

  • Relevant erhvervserfaring
  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Dokumenteret evne til at vækste kundegrupper selvstændigt og som del af teams
  • En passion for klimaet, bæredygtighed og teknologi
  • Enestående skriftlige og verbale kommunikationsevner
  • Tidligere erfaring med at arbejde i et tempofyldt miljø med mange interessenter
  • Det er en fordel, hvis du har elbil eller overvejer at købe en
  • Kendskab til – og evne til at kommunikere på andre nordiske sprog er en fordel 

Det vi tilbyder

True Energy har højt til loftet. Vi tænker stort. Som del af vores team får du mulighed for at være med til at sætte dagsordenen for bæredygtighed og klimaforbedringer. Sammen udvikler og udbreder vi løsninger, som vil være fundamentet for fremtidens elnet og -forbrug både herhjemme og globalt.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Et uformelt arbejdsmiljø sammen med et team af begejstrede og ambitiøse kolleger.
  • Frihed under ansvar som bærende værdi.
  • 100% digitalt arbejdsmiljø og har gode IT-løsninger.
  • Et job med mening, hvor vi sammen arbejder for at fremme den grønne omstilling af vores energiforbrug.
  • En stilling i en virksomhed – og industri – som er defineret af vækst – både i dag og fremadrettet

Starttidspunkt: Snarest

Sted: Som udgangspunkt vores kontor på Agern Alle 5A, 2970 Hørsholm, men der er store muligheder for at arbejde fleksibelt – også når det kommer til sted.

 

Ansøgning

Send en præsentation af dig selv, og hvad du mener er relevant til CMO, Martin Brøndum Klode mbk@trueenergy.io / 40 33 38 58. Formatet er op til dig, og du må gerne overraske.