Salgsdirektør til True Driver

Skal du være med til at etablere Nordens bedste og vigtigste ladeboksoperatør?

True Driver er True Energys kommende CPO service til danske og senere nordiske elbilejere.

Vores løsning henvender sig primært til erhvervslivet og boligforeninger.

True Energy tilbyder en topmoderne app, der tillader brugerne at finde ladestanderne og betale for ladestrøm direkte ved ladeboksen.

For alle elbilejere, der benytter True Driver, vil der også være mulighed for at automatisk at SmartCharge samt deltage i Big og Local Battery. Alle de services, som True Energy er kendt for og ene om at kunne tilbyde.

Fordi vores intelligente løsninger automatisk sikrer opladning, når strømmen er billigst og mest klimavenlig, er vores brugere med til lade mest muligt klimavenligt.

I samarbejde med en række landsdækkende partnere opsætter, projekterer og distribuerer vi vores løsning True Driver fra 2021.

Vi søger dig, der går forrest. Du kan lide at definere Go 2 Market, salgsstrategien og salgsarbejdet. Du vil med ud og vinde i et boomende marked!

 

Dine ansvarsområder

  • Salg til store kunder og støtte til vores partnere, så de også vinder deres sager
  • Tilbudsgivning med og uden vores partnere
  • Ansvar for salgsbudget, pipeline, forecast
  • Udvikling og videreudvikling af vores Go to Markets

 

Din profil

Du har en elbil.

Du kan se dig selv i True Energys vision. Du har arbejdet med salg før – både direkte og indirekte i samarbejde med strategiske partnere.

Du afstemmer altid forventninger med resten af teamet og True Energys samarbejdspartnere, så der dannes en fælles forståelse for de aftalte målsætninger.

Du er udadvendt og opsøger gerne de muligheder, der skal til for at skabe nye kunder til vores partnere.

Du vil stå for at udvikle og forbedre de salgsredskaber, der er nødvendige for at gøre både True Energy og vores partner bedre.

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med ladebokse, CPO eller infrastruktur til ladebokse mv.

Du er proaktiv og har øje for udvikling. Du elsker ny teknologi og elbiler.

Du kan prioritere og tager ansvar for udviklingen af både dig selv og os andre i True Energy, så processer og kompetencer – og herigennem servicen og salgsarbejdet – styrkes kontinuerligt.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektering af store og små elinstallations- og installatør- opgaver.

Du er sikker i skrift og tale på engelsk – True Energys arbejdssprog er engelsk. Vores kunder er de næste 1-2 år primært i Danmark, Norge og Sverige.

Du er 100% hjemmevant i brug af Office eller Google pakken. Vi benytter Slack, Trello og Pipedrive til – alt.

 

Vi tilbyder

  • Løn og ansættelse efter markedsvilkår
  • Dynamisk international teknologibaseret startup.
  • Produktområde hvor der skal sælges mindst 1 mio. enheder alene i Danmark over de næste 10 år.
  • Et job med mening, hvor vi sammen arbejder for at fremme den grønne omstilling af Danmarks energiforbrug.
  • Vores kontor ligger i DTU Science Park i Hørsholm

 

Interesseret?

Du er velkommen til at ringe eller maile til Jakob Sand, hvis du har spørgsmål til stillingen på

3112 2090 eller jks@trueenergy.io

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV til Jakob

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Om True Energy

True Energy arbejder for at fremme den grønne omstilling af Danmarks energiforbrug. Vi har udviklet en app og platform, der integrerer med elbiler, så kunderne helt automatisk kan oplade deres elbil, når strømmen er klimavenligt produceret og billigst. Via vores Energy Management System kobler vi desuden elbilerne sammen i et kæmpe virtuelt batteri, som indgår i balancekraften i det danske elnet og dermed skubber det samlede danske elforbrug i en grønnere retning. True Driver er vores sidste skud på stammen, hvor vi leverer ladebokse til smart og klimavenlig opladning af elbiler.

Vi leverer vores løsninger internationalt til et udpluk af elselskaber og forhandlere.