True Energy sætter endnu mere fart på elbilers SmartCharge i Norge

True Energy har indgået en partneraftale med Øvre Eiker Energi. Aftalen giver nye muligheder og styrker innovationen hos et norsk elselskab med stærk lokal forankring.

I over 100 år har Øvre Eiker Energi leveret el til kunder i omegnen af Oslo. Området er i dag hjem for mange elbiler, som nu får bedre mulighed for automatisk at oplade billigere. Det sker via en partneraftale med True Energy, der giver Øvre Eiker Energis kunder mulighed for at bruge True Energys innovative App til SmartCharge – en løsning til smart, automatisk opladning af elbilen.

”Mange af vores kunder har en elbil, og er naturligvis ekstra optagede af, hvordan de får den billigste strøm. Vi vil gerne tilbyde vores kunder de bedste muligheder, og derfor har vi valgt at indgå et samarbejde med True Energy, så deres App kommer vores kunder til gode,” siger Arne Hanto Moen, Adm. Dir i Øvre Eiker Energi.

Han suppleres af Charlotte Sand, direktør og grundlægger i True Energy:

”Norge er hjem for mange elbiler med velfunderede og kvalitetsbevidste ejere. Via vores løsninger får de adgang til nye muligheder og mindre besvær, når det kommer til at bruge el så billigt og nemt som muligt.”

 

SmartCharge og innovation i fokus

Oslo og omegn er hjem for mange af de 60.000 nye elbiler (elbiler, hybridbiler og hybridbiler med opladningsmulighed), som sidste år blev solgt i Norge. Til sammenligning blev der solgt omkring 5.000 elbiler i Danmark i 2019. I første halvår af 2020 blev der solgt 28.503 elbiler i Norge (78,3% af alle solgte biler), mens der i Danmark i samme periode blev solgt 3.715 elbiler.

Forskellen i antal gør, at der i Norge i dag er udfordringer, som venter om hjørnet i Danmark. Det gælder blandt andet indvirkningen af elbiler på elnettet. Hvis opladning af elbiler finder sted samtidig med, at der laves mad og bruges el til opvarmning og rundt om i resten af hjemmet, kan det medføre overbelastninger for det eksisterende elnet. Et modtræk er udbygninger af eksisterende infrastruktur, men det er både dyrt og forstyrrende.

True Energys løsninger peger i en anden retning. Via innovativ SmartCharge kan f.eks. opladning af elbiler automatisk startes i perioder, hvor strømmen er billigst (som oftest også når strømforbruget er lavest). Det sænker ikke bare udgifterne for bilejere, men styrker muligheder for at videreudvikle et grønt, el-baseret samfund uden behov for konstant udbygning af elnettet.

For Øvre Eiker Energi er de nye løsninger samtidig en god mulighed for at styrke innovation og integration af funktioner, som kunderne efterspørger, uden at det kræver lange, dyre udviklingsprojekter.

”Med True Energy kan vores kunder automatisere og styre deres elforbrug direkte fra deres smartphone, hvad enten de er hjemme, på arbejde eller på skitur i fjeldene. Det er med til at øge vores konkurrenceevne inden for elbranchen,” slår Arne Hanto Moen fast.

 

Om Øvre Eiker Energi:

Øvre Eiker Energi AS (ØEE) er et mere end 100 år gammelt energiselskab med stærk forankring i sit lokalområde. ØEE har som målsætning at videreudvikle sin moderne og effektive kerneforretning inden for el og fortsat være blandt de ti mest effektive elselskaber i Norge. Det skal blandt andet ske via aktivt samarbejde med andre virksomheder om at udvikle og implementere nye instrumenter og funktioner.

ØEE vil desuden fortsat have fokus på at videreudvikle et stærkt lokalt brand, der blandt andet adskiller virksomheden fra konkurrenterne via stærkt fokus på vedvarende elektricitet.

Læs mere her: https://www.oeenergi.no/

 

Om True Energy:

Grundlagt i 2018. True Energy arbejder for at gøre det nemt for kunderne at automatisk bruge elektricitet, når det er billigst og mest klimavenligt. Samtidig hjælper True Energys løsninger med at balancere energinettet. På denne måde støtter vi – og vores kunder – overgangen til mere vedvarende energi.

Læs mere om True Energy her: https://www.trueenergy.io/da/
Læs mere om True Energys løsninger her: https://www.trueenergy.io/da/app/

Artikel om refusion (incl tal elbiler)
https://finans.dk/privatokonomi/ECE11981032/nyt-samarbejde-aabner-for-afgiftsrabat-til-elbilejere/?ctxref=ext
Ikke bag paywall: https://finans.dk/incoming/article11981105.ece/BINARY/Tal%20for%20nysalg%20af%20biler