10 Tips og Tricks til en god vinterferie i elbil

Vinterferie i elbil kan sagtens blive til en leg. Med den rette forberedelse kan selv skituren og elbilen gå hånd i hånd.

Vinterferie er en tid med glæde og eventyr. For mange elbilejere er denne sæson en mulighed for roadtrips til sneklædte destinationer som skisportssteder. Mens pisterne lokker, kan vinterforholdene betyde unikke udfordringer for elbilsejere.

Vinterferrie i elbil handler om at finde ud af den bedste måde at håndtere eventuelle problemer som reduceret rækkevidde på grund af koldere vejr og trafikforsinkelser. Det starter med vores ti tips og tricks. Læs videre for at sikre, at din vinterferie i elbil og rejseoplevelserne undervejs er så behagelige og problemfrie som muligt.

1: Kom godt afsted på vinterferien

Start turen med en fuldt opladet elbil. Så kommer du godt afsted på den første del af rejsen. med maksimal rækkevidde. True Energys app kan hjælpe dig med at komme afsetd i en fuld ladet og forvarmet bil. Husk at du kan sætte appen i feriemode ved afgang med et par klik..

2: Hav ruten klar 

Planlæg og studer gerne ruten inden afgang. Brug løsninger, som har informationer som laderstandere undervejs og den aktuelle tilgængelighed for ladestandere. Sikr, at du har det essentielle såsom pas, kørekort, kreditkort og ladekort lige ved hånden. Overvej, om der er måder at undgå de mest trafikerede punkter, specielt om weekenden, hvor motorveje kan ende som lange køer.

3: Kend ladeforholdene 

Sørg for, at du har de nødvendige ladekort, udstyr og apps til din rejse. Selv hvis du har en Tesla, er det en god idé at forberede sig på potentielt at bruge andre ladenetværk. Medbring varmt tøj i bilen og ekstra tæpper. Så er du klar til eventuel ventetid under opladning. Tjek, lademuligehderne ved din destination, og hvilke stik, de bruger.

4: Pak smart

En tagboks kan forkorte rækkevidden per opladning på grund af øet vindmodstand. Hvis du har brug for ekstra plads kan en såkaldt lastholder (trailer hitch cargo rack) eller lignende måske være et alternativ (hvis din bil er bygget til det).

5: Hold styr på varmen 

Kabinevarmen kan være dne helt store synder, når det kommer til rækkevidde om vinteren. Et muligt modtræk er at tage lidt varmere tøj på, og bruge sæde- og ratvarmeren noget mere. De er nemlig noget mindre energikrævende. Samtdig er der god ide i at forvarme bilen mens den lader, for at holde en behagelig temperatur i kabinen uden at dræne batteriet for meget. 

6: Kør med omtanke

En “blød” kørestil uden for mange accelerationer hjælper på rækkevidden. Eco mode kan også gøre rejsen mere energieffektiv. I specielt bjergrigt tærren kan regenerativ bremsning hjælpe med til at give mere energi til batteriet. Det sikrer, at bilen automatisk lader under opbremsninger.

7: Tjek dæktryk og -valg 

Som vi tidlgiere har beskrevet, så er der god ide at overveje dækvalg og tjekke deres tilstand om vinteren. For kort at opsummere, så sikr at dine dæk er i god stand og korrekt pumpet. Bløde dæk kan markant beggrænse din rækkevidde per opladning. Vinterdæk er også en fantastisk måde at give den bedst mulige trækkraft og sikkerhed om vinteren. De kan også være et krav i nogle områder.

8: Vær bevidst om vejr og trafik 

Forud for turen er det en god ide at overveje, hvordan forholdene vil være undervejs og der hvor du skal hen. Traifkken kan også have stor indflydelse på turen. Hvis du har mulighed for at køre på de tidspunkter hvor der er mindre travlt kan du spare rejsetid, køre længere per opladning og minimere risikoen for at holde i kø ved ladestationer undervejs. 

 9: Hold hyggen kørende

Hos True Energy er vi stor tilhænger af “ladehygge”.For os handler det om at have det hyggeligt under tunren og mens bilen lader. Det kan for eksempel være at nyde noget sødt eller spille et spil, mens bilen lader. 

10: Nyd det 

Som beskrevet i en separat artikel her på bloggen, kan elbilsejere blive ramt af rækkeviddeangst forud for en længere tur. Måske specielt om vinteren. Men med den rette forberedelse er det en leg at tage din elbil på en vinterferie, og det kan øge glæden under turen. Er der for eksempel en bedre måde at nyde de stille, vinterlandskaber du kører igennen end i en lige så stille, klimavenlig elbil?

Så pak kufferterne, lad elbilen op og forbered dig på en mindeværdig og klimavenlig vinterferie!