Hvorfor lader min elbil langsommere, end jeg havde forventet?

“Min elbil lader langsommere, som jeg troede, den ville?!?”.

Mange af os har stået med lignende tanker, når opladning har taget længere end forventet.

Hvis du føler, at din bils opladningshastighed ikke er, som den bør være, er næste skridt at forstå, hvad årsagen kan være – og hvordan du kan sætte mere fart på opladningen. 

Her præsenterer vi nogle af grundene til, at opladningen går langsomt og praktiske tips og vejledning til, hvordan du kan sætte mere fart på den.

Maksimale kW forskelle og ladefart

Lavere ladehastighed kan skyldes en forskel mellem bilens og ladeboksens maksimale opladningsevne. Det vil altid være den lavest at de to, som er bestemmende for den maksimale hastighed.

Ladebokse til hjemmet yder typisk 7 eller 11kilowatt (kW). Antallet af kW definerer lidt firkantet sagt den maksimale ydelse for en ladeboks, og hvor hurtigt en elbil kan lade. Hvis der er forskel mellem bilen og ladeboksen, kan det begrænse opladningshastigheden.

Lad os forestille os, at du har en Hyundai IONIQ. Den har i dette scenarie en maksimal opladningsevne på 11kW. Selvom du har en ladeboks med ydeevne på 22kW, oplader bilen ved maks. 11kW.

Hvis vi så forestiller os, at du tilslutter samme bil med et næsten tomt batteri til enten en 7,4 kW, 11 kW eller 22 kW oplader vil resultat være at bilen er fuldt opladet:

  • Ca.12 timer efter for 7,4 kW opladeren
  • Ca. 8 timer efter for 11kW opladeren
  • Ca. 8 timer efter for 22kW opladeren

Læs mere her.

Vær at vide om batteriets ladetilstand

Batteriets ladetilstand (også kendt State of Charge eller SoC) påvirker også opladningshastigheden. SoC er i princippet lig med, hvor opladet din bils batteri er i procent.

I modsætning til benzin- og dieselbiler, der tanker med samme fart fra start til slut, lader elbilers litium-ion-batterier med forskellig fart alt efter, hvor fuldt batteriet er.

EV-batterier lader hurtigere ved lavere SoC (f.eks. 20 %) sammenlignet med højere (f.eks. 80 %). For nogle elbiler kan opladning fra 0 til 80 procent gå hurtigere end opladning fra 80 til 100 procent.

Årsagerne er, at batteriernes kemi medvirker til opladningsforskellene. Samtidig er der fra fabrikanternes side indsat beskyttende begrænsninger, der forhindrer overophedning og beskytter batteriets levetid.

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at nogle elbilproducenter fraråder brugere at regelmæssigt oplade deres elbiler over 80 procent for netop at beskytte batteriet. Som nævnt har andre producenter allerede indbygget denne beskyttelse direkte i bilens ladesystem.

Batteritemperatur og ladehastighed

Batteritemperatur spiller en afgørende rolle for opladningshastigheder. EV-batterier fungerer mest effektivt omkring 20°C.

De fleste elbiler er udstyret med et batteristyringssystem (BMS), der overvåger og justerer opladning. Hvis temperaturerne er væsentligt højere eller lavere end de 20°C, reducerer BMS-systemer automatisk ladehastigheden.

Koldt vejr sænker bilbatteriers evne til at optage energi, hvilket fører til længere opladningstid. Her kan forvarmning af bilen og batteriet hjælpe med øge farten.

Varmt vejr påvirker ikke rækkevidden så meget som koldt vejr, men kan stadig give udfordringer. Den primære faktor i varmt vejr er potentiale for overophedning af batteriet. Her vil BMS-systemet igen reducere opladningshastigheden.

Bruger du din elbil, når den lader, kan det have konskvenser

Du tror måske ikke, at det har nogen indflydelse at bruge en bil, mens den oplader, men faktisk kan det synligt øge opladningstiden, afhængigt af hvordan den bruges.

Selvom du tydeligvis ikke kan køre en bil, mens den er tilsluttet, kan brug af især varme eller aircondition, bilradioen eller lygterne være med til at øge energiforbruget og aflede noget af energien fra opladning, hvilket øger ladetiden.

Software- eller hardwareproblemer kan sænke ladefarten

Softwareopdateringer til elbilen sker for de fleste med jævne mellemrum. Ofte er de med til at øge opladningshastigheden, men den modsatte effekt kan lejlighedsvis forekomme. I sådanne tilfælde kan det ofte være svært at afinstallere opdateringer, og du må muligvis vente på nye softwareopdateringer, som fjerner problemet.

På hardwaresiden kan EV-batterier forårsage problemer over tid. Med en levetid på op til 10-15 år kan batterierne nogle gange leve længere end andre dele af bilen. Når det er sagt, ældes batterier og mister noget af deres kapacitet i processen. Når de ældes, øges modstanden inde i batterierne også. Det betyder, at den strøm, de kan acceptere, falder, hvilket sænker opladningshastigheden.

Det er værd at bemærke, at EV-batterier ofte er designet med en overskydende kapacitet til at fungere som en buffer mod aldring.

Sådan kan du øge ladehastigheden for dil elbil

For at sætte mere fart på opladningen kan du:

  • Optimer batteritemperatur: Forvarm batteriet eller bruge oplader, når batteritemperaturen er optimal. Overvej at finde en oplader på  steder med begrænsede temperaturforskelle fx p-kældre frem for udenfor.
  • Opgrader din oplader: Hvis du har en niveau 1-oplader, kan du med fordel opgradere til en niveau 2-oplader. Niveau 2-opladere kan ofte lade bilen 3 til 5 gange hurtigere.
  •  Vælg en mild temperaturzone: Parker din bil indendørs eller steder med mindre temperaturudsving (fx parkeringsanlæg) før opladning, da ekstrem kulde eller varme kan påvirke opladningshastigheden.
  • Varm batterierne op før hurtig opladning: Opvarmning af batterierne før hurtig opladning kan hjælpe med at reducere opladningstiden. Dette gøres ved at køre fx xx minutter på vej hen til opladeren.
  • Sikr hjemmets kapacitet: Sikr at du har rigelig kapacitet, når du installerer et nyt kredsløb eller trækker ledninger til en ladeboks.
  • Overvej justerbare opladere: Nogle opladere, som Teslas Wall Connector og ChargePoints Home Flex, har justerbare strømindstillinger. Disse opladere kan koste mere, men de kan sikre, at bilens opladning begrænses, så der ikke er risiko for at overbelaste husets elnet.
  • Vælg 240-volts opladningssystemer til PHEV’er: Dette trin er vigtigt for at bevare batteriets opladning og rækkevidde, især under ekstreme varme eller kolde forhold.
  • Planlæg opladning udenfor spidsbelastningstider: Opladning af din elbil i spidsbelastningsperioder kan øge ladetiden, da der er stor efterspørgsel på el.
  • Vedligehold regelmæssigt din elbil og oplader: Sørg for, at dit elektriske køretøj og opladningsudstyr er velholdt for at optimere opladningseffektiviteten.
  • Brug True Energy: Vi hjælper med at lader på de tispunker, hvor der er mindre efterspørgsel og sikrer, at bilen lades optimalt.